Loppemarked i festlokalet

 

I weekenden d. 9.-10. november 2013 mellem kl. 10.00 og kl. 15.00, blev der afholdt loppemarked i Næstved Parkens festlokaler på Parkvej.

Godt 300 gæster besøgte loppemarkedet de to dage, og de 10 stande havde en omsætning på ca. 7000 kr.

I festlokalerne hyggede man sig, og der var mange forskellige loppeeffekter for en hver smag til en en hver pengepung.

Sælgerne i festlokalerne var ganske overraskede og glade for det store fremmøde. Forlods havde de annonceret loppemarkedet på facebook og skiltning et par steder i Næstved, samt i Næstved Bladet.

Næste arrangement i Næstved Parkens festlokaler er søndag d. 8. december fra kl. 12.00 til kl. 16.00 hvor der bliver afholdt julestue.